Fay

Fairy Idyll Fay

Øjne: Fri som hvalp          Hofter:  Endnu ikke testet         Albuer: Endnu ikke testet

  Haser: OCD i begge        Skuldre: OCD i venstre skulder

Lille Fay er født d. 13/12-2008 hos Annette og Dennis Melhede - kennel Fairy Idyll. Hun flyttede hjem til Skørping, da hun var 8 uger gammel. Jeg "bestilte" Fay, før hun endnu var født og så hende første gang, da hun var et lille "marsvin" på 2 uger:o)

I Fays kuld var der to tæver. Jeg var så heldig, at jeg fik lov til at vælge, hvilken af de to piger, der skulle være min. Jeg valgte Fay, fordi hun var en dejlig kontaktsøgende lille hvalp. Hun ville gerne både lege og nusse. Hun oksede rundt i hvalpegården, og tog turen over kurvekant, vippebræt og søskende - en rigtig lille agilityhund;o) Når jeg tog hende op til ansigtet sad hun fint og kiggede mig nysgerrigt ind i øjnene og holdt en flot øjenkontakt. Efter at være kommet hjem er hun stadig meget kontaktsøgende og kommer susende hver gang vi kalder "Fay, Fay". Hun har vist sig også at være en lille bestemt dame, der ikke finder sig i at blive tromlet af større hunde - så lyder hun som en lille terrier ;o)  

Fay er ud af rene hyrdelinjer. Hun er efter to fantastiske hyrdehunde - Dot og Roy. Begge konkurrerer i hyrdekonkurrencer i kl. 3 og Roy var endda på det danske landshold i 2008.

Fay er min 4. hund og jeg håber, at hun og jeg kommer til at få mange dejlige oplevelser sammen. Jeg regner med, at hun skal træne DKKs lydighedsprogram og så selvfølgelig løbe agility. Fay startede 9 uger gammel på hvalpehold i DcH Støvring. Fay har desværre vist sig, at have dårlige led. Hvad hendes fremtid kommer til at byde på er derfor uvist. Læs hendes sygdomshistorie nedenfor.

Fays sygdomshistorie:

Da Fay var ca. 3½ måned gammel begyndte hun at halte på højre bagben. Det var en halten, der kom og gik. Der kunne gå dage imellem hun haltede og andre dage, var det der hele tiden. Kort tid efter den første halten viste sig, begyndte hun også at halte på venstre bagben. Nu haltede hun skiftevis på højre og venstre ben, og hendes halten kom og gik. Vi forsøgte først at berolige os selv med, at det nok var vokseværk, men efter kort tid bestilte jeg tid ved dyrlægen, for jeg havde en fornemmelse af, at det var det ikke bare.

Diagnosen bliver stillet

Den 16.4.2009 blev hun røntgenfotograferet ved min egen dyrlæge i Svenstrup. Han tog billeder af ryg, hofter og haser. Ryg og hofter så flotte ud, men haserne var knap så pæne. Dyrlægen diagnosticerede Fay til at have en lidelse, der hedder OCD (Osteochondritis dissecans) i begge haser. Kort forklaret er leddet misformet og passer ikke ordentlig sammen. Inde i leddet kan der også ligge løse bruskstykker. Det var et hårdt slag. Dyrlægen sagde, at ubehandlet ville Fay om et års tid have invaliderende slidgigt i haserne. En operation, hvor der ville blive lavet en knogletilpasning i leddede og det løse brusk blive fjernet, kunne give hende et liv uden smerte, hvor hun ville være i stand til at løbe og være aktiv. Desværre mente dyrlægen ikke, at Fay kunne blive agilityhund eller hyrdehund - den belastning ville hun ikke kunne klare. Alle mine planer for Fay blev med ét gjort umulige og tanken, om at min lille hund havde smerte og skulle gennem to operationer var næsten ikke til at bære. Så jeg brugte flere dage på at tude. Fay lod sig ikke mærke med noget. Hun oksede rundt som sædvanligt og var lige så glad som altid.

Herefter kom en rodet tid. Hvor røntgenbillederne først blev sendt til Fays opdrætteres dyrlæge. Denne dyrlæge satte en noget andet diagnose - en diagnose, som jeg imidlertid ikke kunne få til at passe med sygdomsforløbet og som min egen dyrlæge afviste blankt. For at afgøre, hvad hun fejlede, blev billederne sendt til Landbohøjskolen. Her stillede de også diagnosen OCD i begge haser.

Kontakt med Faxe dyrehospital og Ken Lindeblad

I mellem tiden havde jeg snakket med ejerne af en border collie, som var blevet opereret for OCD i den ene hase. Dens behandling var gået over alt forventning, og hunden havde fået ok til at løbe agility igen. Denne hund var blevet opereret af en af Danmarks dygtigste kirurger og ekspert i led - Ken Lindeblad på Faxe Dyrehospital.

I samråd med min egen dyrlæge blev vi enige om, at kontakte Ken Lindeblad og høre, om han ville operere Fay, hvilket han gav ok til. Han fik røntgenbillederne tilsendt, og hans diagnose var også klar. Hun havde OCD i begge haser. Han ville gerne have Fays haser CT-scannet på Landbohøjskolen inden operationen, og det blev de så d. 29.5.2009.

CT-scanningen bekræftede endnu engang diagnosen OCD. Ken Lindeblad  vurderede, at han kunne lave et lille indgreb, der ikke skabte så meget ravage i leddet. Scanningen viste, at der sad et enkelt løst stykke brusk i haserne. Den ene hase så noget værre ud end den anden. Ken Lindeblad anbefalede, at Fay blev opereret i begge haser samtidig. Så hun kun skulle igennem en enkelt operation.

Operation af Fays haser

Den 16.6.2009 gik turen endnu en gang til sjælland. Inden operationen fik vi en snak med Ken Lindeblad om, hvad der skulle ske. Han undersøgte Fay og spurgte til, om hun ellers havde fejlet noget. Vi nævnte, at hun i den sidste uges tid indimellem havde trukket på venstre forben - ikke ret meget, bare en svag halten. Han mærkede alle hendes led igennem og da han kom til venstre skulder, gav hun sig tydeligt. Efter hun havde fået noget beroligende, tog han derfor røntgenbilleder af hendes skuldre. Desværre viste det sig, at hun også havde udviklet OCD i venstre skulder. Højre skulder var fin, og han mente, at hun nu var færdig med at udvikle sig i leddene og der ville formentlig ikke dukke mere op. Det var endnu et slag - skulle hun stadig opereres eller skulle vi sige, at nu ville det blive for meget for hende og droppe operationerne og give hende den tid, hun kunne få? Christian og jeg var ikke i tvivl, vi var ikke på nogen måde klar til at sige et tidligt farvel til vores lille Fay-Fay, så selvom det ville blive hårdt og at prognosen for hende var usikker, så skulle hun stadig have chancen.

Ken Lindeblad opererede herefter hendes haser. Operationen gik som den skulle, han fik fjernet de to stykker løst brusk - et i hver hase. Højre hase så værst ud, og det var jo også højre ben, hun haltede på først. Efter operationen var Fays ben pakket ind i røde bandager, så vi kunne ikke se sårene, men Ken forklarede, at hun havde et tre cm langt snit på indersiden af begge haser. Vi fik en tid til operation af skulderen, det skulle være d. 14.7.2009.

To dage efter operationen gik det fint med Fay. Hun kunne godt gå, hun støttede mest på venstre bagben, men brugte også det højre. Bandagerne rørte hun ikke ved. Hun havde fra 8 ugers alderen lært at være i bur, og det var vi rigtig glade for nu. Hun var i buret meget af tiden og lå og hyggede sig med gufben eller legetøj - hun hvilede også meget af tiden. Hun kom i haven 3-4 gange om dagen i snor, og fandt ud af at gøre sig ren. Noget tid var hun også løs i stuen. Sofaerne fik hegn for, så hun ikke blev fristet til at hoppe op. Hendes humør var alt taget i betragtning godt. Hun var en glad Fay-vaps med glimt i øjet. Vi skulle holde øje med hende, for hun mente ikke selv, at hun fejlede en helt masse.

Efter en uge fik Fay forbindingerne af. Sårene var allerede helet og det så fint ud. Hun blev stadig holdt i ro, men krævede også at få lov til lidt mere. Så mindre burtid og mere tid i stuen. I haven var hun stadig i snor og fik korte lufteture. Hun hyggede sig med at sidde/ligge i haven og kigge. Så vi kunne godt være ½-1 time ude på græsset, hvor hun bare lå og slappede af. Hendes bevægelsesmønster var stadig det samme som før operationen, så endnu ingen tegn på, at hun brugte haseleddet mere.

3 uger efter operationen var tiden ovre, hvor Fay skulle være i snor. Hun fik lov til at være i haven - mest uden de andre hunde, men indimellem også sammen med dem. Hun nød at få lov til at bevæge sig mere, men vi holdt øje med hende, da hun ikke skulle være alt for vild. Vi så små tegn på en forbedring af bevægelse i haseleddene. Hun satte sig mindre besværet og somme tider i noget, der mindede om en rigtig sit. Hun havde også nemmere ved at rejse og sætte sig. Fay var stadig på smertestillende.

Operation af Fays skulder

Den 14.7.2009 gik turen igen til Faxe. Fay skulle have skulderen opereret. Inden operationen tjekkede Ken Lindeblad hendes haser. Han så hende gå og mærkede dem igennem. Han var positiv. Han syntes, at hun gik bedre på benene, leddene var ikke så hævet, som det var forventet og hendes bevægelighed i haseleddet var forbedret. Puha - endelig en god nyhed, det var dejligt, at det så så fint ud. Herefter blev hun bedøvet og fik foretaget en kikkertoperation i skulderen. Ken fjernede nogle løse stykker brusk i leddet, samt et stykke som stadig sad fast på knoglen. Operationen gik som den skulle og denne gang kom Fay selv gående ud fra opvågning. Da hun fik øje på mig blev hun glad og kom logrende med bagenden først - uh, det var dejligt, sådan er vores F - så glad, at bagenden kommer først. Hun var barberet på skulderen og havde to små huller - hver af hullerne var klipset sammen. Klipsene skulle tages ud efter 9 dage og hun skulle fortsætte på det smertestillende.

9 dage efter operationen fik Fay fjernet de to klips i skulderen. Sårene var helet fint. I perioden fra operationen gik Fay rigtig pænt. Hun haltede næsten ikke - kun når hun blev træt eller havde leget lidt for vildt. 11 dage efter operationen havde vi gæster og er der noget Fay elsker så er det gæster (det er jo mennesker og mennesker er bare DEJLIGE:o)) Desværre betød det, at hun i sin overvældende glæde overanstrengte sig og kom til at halte en del på forbenet. ØV! Fays halten fortog sig langsomt igen og en lille uge efter var den helt væk. Puha, vi var godt nok ved at være noget nervøse.

3 uger efter operationen var Fay ved min egen dyrlæge. Hun skulle starte på nogle indsprøjtninger, som skulle hjælpe på bruskdannelsen. Dyrlægen så hende gå og tjekkede hendes opererede led. Han mente, at hun gik fint. Hun "fjedrede" i haserne når hun gik, hvilket var tegn på, at hun ikke havde synderligt ondt :o) Før operationen i haserne gik hun meget højt og stift på bagbenene, netop for at aflaste haseleddet. Fay skulle have sådan en indsprøjtning 1 gang om ugen i 4 uger.

Genoptræningsforløb

Efter turen til egen dyrlæge kontaktede jeg Nordre Dyrehospital i Lystrup. De er det dyrehospital tættest på, hvor der er mulighed for få et kvalificeret genoptræningsforløb. Så tirsdag d. 11.8.2009 var Fay til sin første konsultation ved dyrlæge Jacob Schrøder Andersen, som også er certificeret dyrekiropraktor. Han udarbejdede et genoptræningsforløb for Fay. Efterfølgende har Fay to gange om ugen været til genoptræning. Hver "behandling" består af laserbehandling på begge haser, gennemmærkning af Fay og enkelte stræk/bøj øvelser samt gang på vandløbebånd. Udover turene til Lystrup træner vi stræk/bøj øvelser hjemme én gang om dagen. Herudover træner hun gang over stige, samt at sætte sig korrekt (altså ned på haserne og ikke på ballen). Det går stille og roligt fremad. Fays venstre hase er p.t. den svageste. På vandløbebåndet begyndte hun efter ca. 15 min. gang at aflaste den.

Efter 10 gange genoptræning på Nordre Dyrehospital blev Fay igen tjekket af dyrlæge Jacob. Han så hende gå på vandløbebåndet og spurgte til, hvordan hun gik på "landevejen" - altså i hverdagen. Jeg forklarede, at vi ikke kunne se i hverdagen, at hun aflastede og at hun ikke haltede på noget tidspunkt. Herefter ville han se hende i trav for første gang på vandløbebåndet. Fay travede overraskende fint på båndet og jeg fik ok til at stoppe genoptræningen, hvis vi fortsatte hjemme med øvelserne. Jeg var imidlertid ikke tilfreds og ville gerne, at især den venstre haser var bedre. Så vi fik endnu et 10 turs kort til genoptræning.

Herefter blev træningen på vandløbebåndet ændret. Fay skulle nu gå i knæhøjt vand i stedet for vand til brystet. Dette for at fremme netop brugen af haseleddet. Samtidig blev tempoet langsomt sat op og efter 2-3 gange var hun i stand til at trave 15 min. på båndet uden at aflaste. Det var kæmpe fremskridt. Bevægeligheden i Fays haser blev i løbet af de 10 gange forbedret rigtig meget. Ved sidste måling d. 30.10.2009 kunne begge haser strækkes til en vinkel på 165 grader - max. for en rask hund er 165 grader :o) Sådan. Højre hase kunne bøjes til en vinkel på 42,5 grad - max. for en rask hund er 38 grader :o) Venstre hase kunne bøjes til en vinkel på 47 grader - max. for en rask hund 38 grader. På 14 dage var bøjet i højre hase forbedret med mere end 10 grader og venstre med 8 grader. Det var så stor en forbedring at veterinærsygeplejerske Lene lige måtte tjekke en ekstra gang, om hun nu også havde fået målt rigtigt;o) Det havde hun!!! På baggrund af den forbedring var Fay klar til at afslutte genoptræningsforløbet - nu står den alene på hjemmetræning med bøj/stræk øvelser. Som sidste del af behandlingen fik Fay et kiropraktisk tjek af Jacob. Hun havde to steder i ryggen, som ikke havde max. bevægelighed, og det ordnede Jacob nemt. Det krævede ikke videre behandling, da det blev taget tidligt. Om et halvt år skal Fay til et opfølgningstjek på dyrehospitalet - bare for at sikre, at alt er som det skal være.

I hele forløbet har Fay brugt hasebind fra Back on Track. Veterinærsygeplejerske Lene er ikke i tvivl om, at det også har været med til at Fay er kommet sig så godt som hun er.

Hvad så nu?

Fay er vel i princippet så rask, som hun kan blive. Nu er det kun tiden, der kan vise, hvor meget hun kommer til at kunne holde til. Det er klart, at det fremover er vigtigt fortsat at lave udstrækningsøvelser med hende. Hun skal bevare og udvikle så gode muskler, som muligt. Ikke ved en masse overdreven løb/motion, men ved skånsom træning som f.eks. svømning. Vi må lige så stille lade hende gøre mere og mere. Løbe løs i skoven, lege med andre hunde, træne forskellige øvelser osv. Selvfølgelig skal vi hele tiden være opmærksom på, hvordan det påvirker hende og hendes bevægelser. Jeg har stadig et lille bitte håb om, at hun på sigt kan blive agilityhund ... og i følge Jacob og Lene er det ikke en umulighed. Det allervigtigste er dog, at Fay nu går rent og ikke har smerter. Hun er en glad hund, som bare suger til sig af alle nye oplevelser hun får.

Fotoside